Opstillingsmetoden - er ikke een ting -

men snarere en metode, der kan kobles ind i andre tilgange og metoder. 

Forskellige typer opstillinger

Helhed og dele

I opstillinger kigger man på en gang på:

  • dele i et system
  • dynamikken mellem delene
  • helheden.

Sammenhænge og dynamikker

Via en opstilling udforsker man på en enkel og virkningsfuld måde sammenhænge og dynamikker.

Hensigten er at blive klogere på både hvordan det ser ud nu og på ønskerne for fremtiden.

Via opstillingen kan der arbejdes med at finde frem til, hvad der skal til for at både dele og helhed kan fungere på en bedre måde.

"Systemiske opstillinger er et inspirerende - og meget effektivt - supplement til andre metoder."

- Ellen Hansen

Karakteristika

Nogle af fællesnævnerne for brug af opstillingsmetoder er:

  • Brug af rummet
  • Fornemmelse af afstand og retning
  • Inddragelse af perceptioner og sansninger. 

Opstillingsmetoden praktiseres på vidt forskellige måder

- lige fra praktikere, der lover guld og grønne skove 

- til velfunderede praktikere, der inddrager metoden på etisk og ansvarlig vis. 

Familieopstilling

De fleste af os kan genkende mønstre, som vi har med os fra vores opvækstfamilie. Det kan være tangegange, adfærdsmønstre eller følelser, som har fat i os på en helt særlig måde, og som ofte er mere indgribende end vi kunne ønske os.

I en individuel session er vi kun to personer til stede, og benytter os af fx figurer til selve opstillingen.

Forinden vil jeg typisk spørge lidt til familiehistorien fx ved at skitsere et genogram og en livslinje. Ved selve opstillingen illustrerer fokuspersonen med figurer sit indre billede af familiesystemet.

Det "billede" der ses, kan nu blive genstand for udforskning. Måske står familiemedlemmerne langt fra hinanden - eller meget tæt. Måske kigger nogle væk, mens andre har retning mod hinanden. Billedet vækker gerne nogle følelser (det kan også være tomhed).

Fokuspersonen får mulighed for både at se på og kommentere hele billedet, men også at "gå ind i" perspektivet fra de enkelte personer. Opstillinger inddrager sansninger, følelser, impulser og kropsfornemmelser, og tilføjer på den måde materiale og viden omkring familiedynamikkerne.

Det er muligt at forholde sig undersøgende både til det aktuelle billede, men også at afprøve andre mulige scenarier med de samme personer/elementer. Afprøvningen kan give anledning til at fokuspersonen får øeje for nye muligheder, og ofte vil vi aftale nogle små - men vigtige - hjemmeopgaver, der kan understøtte fokuspersonens proces.

Ved de næste samtaler arbejder vi videre - og opstillinger bruges undervejs som en vigtig del af det terapeutiske arbejde. Nogle gange er der blot 5 minutter - andre gange er opstillingen hovedindholdet i sessionen.

Opstillingsmetoden i supervision

I en supervisionssession (individuel eller i gruppe) er det almindeligt at sætte fokus på et dilemma, en udfordring eller en problematik. Tit og ofte er det en problematik, som opleves som vanskelig og som der ikke umiddelbart er nogen let løsning på.

Jeg har erfaring for at opstillingsmetoden fint kan inddrages undervejs i en supervisionssession - enten som en tilføjelse til andre tilgange eller som et større indslag med uforskning både i brede og dybde.

Opstillingstilgangen er oplevelsesorienteret og giver rig mulighed for mentalisering: at forstå den anden indefra og sig selv udefra, hvilket er fuldstændigt centralt i arbejdet med andre mennesker. Her er der en større grad af inddragelse af sansninger, perception og fornemmelser - og erfaringen er at disse "data" kan tilføje vigtige bidrag i forståelsen af det emne, der er i fokus.

Organisations-opstilling

Organisationsopstillinger er noget helt særligt. Det minder ikke om andre metoder, og det er en forbavsende oplevelse at se, hvor meget indsigt og forståelse, der kan komme frem i en organisationsopstilling.

En organisationsopstilling vil starte med et interview af fokuspersonen og handle om at få en beskrivelse af den problematik, som fokuspersonen ønsker at undersøge. Faciltatoren vil medvirke og være aktiv i processen med at finde frem til elementer, der kan stilles op.

Elementer kan fx være:

  • Produkt
  • Brand
  • Ledelse
  • Grundlægger
  • Bestyrelse
  • Teams
  • Mission

I en systemisk organisationsopstilling vil der være en opmærksomhed på forskellige typer af orden i organisationen fx:

  • Anciennitet og erfaring
  • Hvem bidrager mest?
  • Balancen mellem at give og modtage

Ligesom i familieopstilling stilles elementerne op fx via repræsentanter. Facilitator spørger til de enkelte repræsentanters oplevelser fx kropsfornemmelse, impulser eller deres fornemmelse af relation til de øvrige dele af systemet. Derved fremkommer materiale, som bidrager til forståelsen af systemet og dets dynamikker. Via en fænomenologisk undersøgelse kan der afprøves andre placering af elementerne, og reaktionerne på disse nye positioner kan udforskes.

Herefter er der tid til refleksion og til at arbejde videre med den oprindelige problematik, og de nye indsigter og ideer, der er opstået på baggrund af opstillingen.