Hvem tager sig af dem, der tager sig af andre?

Mange fagpersoner, der arbejder med mennesker har i deres grunduddannelse fået meget lidt undervisning i, hvordan man passer på sig selv i sit arbejde. Velmente råd om "at passe på sig selv", ikke at strække sig for langt og - ikke at lade en sag komme under huden, siger meget lidt om, hvad man rent faktisk skal gøre eller tage sig af. 

Omkostningerne er store for enkeltpersoner, for grupper og for arbejdspladser: udbrændthed, compassion fatigue, dalende arbejdsglæde, dårlig samvittighed, høj udskiftningsfrekvens - følelsen af at have valgt forkert uddannelse oma.

Igennem flere år har jeg været på jagt efter materiale, forskning og metoder, som kan bruges til at understøtte personer, grupper, teams, ledere og arbejdspladser, som ønsker at sætte fokus på: Hvordan passer man egentlig på sig selv - og hinanden - i praksis? Disse tilgange kan på ingen måde træde i stedet for ledelsesansvar for arbejdsforhold. Det overordnede og strukturelle hører til ledelse og til AMR. Nedenstående metoder handler om de personlige praksisser som for mange kan være gavnlige i arbejdslivet.

Her følger nogle små kig ind i forskellige metoder, som jeg igennem årene er oplært i eller har fået kendskab til, og som har inspireret mig i mit arbejde. Disse er tilføjelser til brugen af mere traditionelle metoder (narrative, systemiske, kognitive, løsningsfokuserede og psykodynamiske tilgange). 

Jeg sammensætter tilgange, som passer bedst muligt til de mennesker, jeg arbejder med, og har virkelig god erfaring med en sådan multidisciplinær indsats i arbejdet med komplekse problemstillinger, hvor en enkelt teoretisk tilgang sjældent vil være tilstrækkelig. 

Nogle af mine inspirationskilder:

  • Standing at the Edge

    Joan Halifax har som medcinsk antropolog haft opgaver i krisefelter overalt på Jorden. Hun har kombineret sit faglige felt med en buddhistisk forståelse, idet buddhisterne har en række praksisser vedr. menneskets møde med lidelse.

    I bogen Standing at the Edge beskrives hvordan positive tilgange kan udvikle sig til xxx - fx patologisk alturisme som en reaktion på xxx.

  • G.R.A.C.E

    G.R.A.C.E. er et akronym, der står for: Gathering attention; Recalling intention; Attunement to self and other; Considering, in order to be open to insights and to discern; and finally Ethically engaging, enacting, and ending the interaction.

    Metoden blev oprindeligt udviklet til mennesker, der arbejder med døende, men er siden overført til fagområder og arbejdsfelter, som er udfordrende og vanskeligt at være i for fx læger, socialrådgivere, terapeuter, præster m.fl.

    Metoden har fokus på compassion på en praktisk anvendelig måde.

  • RAIN

    R.A.I.N. er endnu et akronym. Det står for: Recognize what is going on; Allow the experience to be there, just as it is; Investigate with interest and care; Nurture with self-compassion.

    Tara Brach har udviklet denne særlige meditationsform. Tara Brach har en Ph.D. i klinisk psykologi, og har indarbejdet østlige tilgange som mindfulness i sine metoder.

  • Art of Hosting

    Art of Hosting har mange inspirerende metoder og tilgange. Her kan nævnes "four-fold-practice" og "harvesting".

    Den såkaldt firefoldige praksis har som et vigtigt element:

    • Host yourself

    • Be hosted

    • Host others

    • Be part of a hosting community

    Her ser vi det som vigtigt at tage sig af sig selv (at have en relevant praksis) som udgangspunkt for og i samspil med at handle og virke indenfor sit felt.

  • ProcessWork

    ProcessWork har tilgange, som er meget anvendelige:

    • Inddragelse af kropslige signaler og fornemmelser, hvilket er meget vigtigt, når man skal lære at være opmærksom på sig selv

    • Opmærksomhed på det, som er marginaliseret - i en selv, i samfundet, og betydningen at at kunne integrere det, som man lukker af overfor.

    Supervisorer, der støtter NGO'er, der hjælper i arbejdet med bådflygtninge i Grækenland har erfaret 3 vigtige elementer som brugbare i forhold til massive forekomster af udbrændthed og pludseligt ophør.

    • At kende til og blive bevidst om sin egen vision med sit arbejde

    • At kende til, hvad man er god til, og at kunne udtrykke det meget specifikt

    • At kunne skelne klart og at kunne vurdere, hvad der er muligt i den givne situation

  • Selvomsorgsplan

    To af forfatterne til "The A-to-Z Self-care Handbook for Social Workers and Other Helping Professionals" har udviklet nogle meget konkrete og praktisk anvendelige metoder til at integrere selvomsorg i arbejdslivet.

    En selvomsorgsplan skal være individuel, integreret og intentionel. En plan skal være tilpasset den enkeltes erfaringer, værdier og personlighed.

    De ser selvomsorg som noget, der skal være indbygget i arbejdsdagen, og altså ikke handler om wellness efter arbejdstid eller om work-life-balance.

Hvis du vil lære mere om, hvordan du i højere grad kan medtage dine egne behov i dit virke, er du velkommen til at kontakte mig.