SUPERVISION

 

Fordybelse - Refleksion - Inspiration

Faglig udvikling - Fagpersonlig udvikling

Læring - Kompetenceudvikling - Samskabelse

I over 20 år har jeg superviseret grupper i bl.a. små og store kommuner, NGO’er, små og større organisationer og virksomheder. Nedenfor ses nogle af faggrupperne og områderne:

akademikere - audiologopæder - instruktører - jurister - konsulenter - læger - lærere - psykologer - pædagoger - sagsbehandlere - skoleledere -socialformidlere - socialrådgivere - studievejledere - sygeplejersker - tale-høre-lærere - terapeuter - voksenundervisere - og mange andre!

arbejdsmarkedsområdet - bosteder - fagforeninger - familiebehandling - folkeskoler - handicapområdet - integration - jobcentre - kriminalforsorgen - mentorer - misbrugsbehandling - myndighedssagsbehandlere - praktiserende læger - psykiatri - specialskoler - sundhedsprojekter - tidlig indsats - udsatte - visitationsenheder og flere andre!

  • Gruppesupervision

    Der har i mange år været tradition for at have supervision i grupper. Mange giver udtryk for at de lærer hinanden bedre at kende som fagpersoner og at den forskellighed, som der vil være i en gruppe er vældig lærerig.

  • Individuel supervision

    Individuel supervision er et godt valg, når der er specifikke emner i ens praksis, som enten er personlige - eller som er så specielle, at de ikke opleves som vedkommende af resten af gruppen.

  • Ledersupervision

    Ledersupervision eller supervision af konsulenter inddrager yderligere temaer, dilemmaer og udfordringer forbundet med rollen som leder eller konsulent.

Fokus i supervision

  • Relationer

    Relationen til borgeren er det hyppigste tema i supervision. Der kan være fx følelser af at føle sig provokeret eller afvist, eller en oplevelse af at det er svært at nå hinanden. Mødet med borgeren kan trigge nogle reaktionsformer, som ikke fremmer samarbejdet - eller man kan føle sig magtesløs og ideforladt i forhold til borgerens problemstillinger.

    Relationer til samarbejdspartnere kan også være udfordrende. Forskelle i roller, værdier og effektivitet kan være noget af det, der bringer følelser i kog.

    I supervision er det ofte en lettelse at høre, hvordan andre har det med en tilsvarende situation. Der vil ofte være mange erfaringer, der kan drages frem - også selv om der til en start mærkes magtesløshed og håbløshed.

  • Fag og metode

    Det tager lang tid at få sit fag og metoder ind under huden. Det kan til tider føles som om der er en afgrund mellem det, man har lært - og mødet med virkeligheden og de reelle problemstillinger.

    I supervision er der båd plads til at føle sig usikker og famlende - og til at føle sig kompetent, iderig og lære af sine succeser.

    Det kan være lærerigt at forholde sig undersøgende til sin egen metodik og til at lære af og blive inspireret af andres. Selv i teams, hvor alle arbejder efter den samme metode, vil der være betydelige forskelle i, hvordan hver enkelt anvender redskaberne.

    Mange grupper er sammensat af personer med forskellig faglig baggrund. I supervision er der rum for at forholde sig undersøgende til hvilke perspektiver og synsvinkler de forskellige fag og metoder åbner for.

  • Fagpersonlige temaer

    I arbejdslivet og i arbejdet med mennesker opstår der uundgåeligt temaer, som udfordrer egne værdier og forståelser. Nogle gange er det noget, som vi bare har taget for givet: "Sådan er det!", men som pludselig ikke holder længere. Det kan være både nemt og svært at ændre på sin for-forståelse. Hvis forståelsen kommer fra temaer, som har haft stor betydning for os i vores liv, er vi tilbøjelige til at holde fast i denne - også selv om vi med vores intellekt kan se, at der også er andre synsvinkler.

    Supervisonssessioner er et glimrende forum til at sætte fokus på denne type udfordringer. Det kan være i en gruppe eller det kan være i individuel supervision. Fag og arbejdsopgaver kan give mulighed for fagpersonlig udvikling, som rækker ud over det arbejdsmæssige, men også kommer til at påvirke og få indflydelse i andre sfærer af ens liv.