Om uddannelsesbaggrund

Jeg er bl.a. efteruddannet i supervision, organisationspsykologi fra OPU, forskellige terapeutiske retninger (kognitiv og narrativ) og voksenundervisning fra Kbh.s. Universitet.

Efteruddannelser har også ført mig til bl.a. ProcessWork - Deep Democracy og systemisk opstilling.

Jeg er oprindeligt uddannet socionom fra RUC. Jeg har siden dengang været optaget af, at tilegne mig uddannelser, metoder og redskaber som kan bidrage til at hjælpe mennesker videre, der sidder fast i nogle af de bump, vi kan møde på vores vej.

Om tidligere arbejdsfelter

Mit interessefelt ligger både indenfor det psykologiske, det samfundsmæssige og det organisatoriske.

Fra 2007 har jeg været selvstændig på fuld tid, hvor jeg først og fremmest har arbejdet med supervision, terapi og organisationkonsulentopgaver.

Jeg har i årenes løb haft mangeårige arbejdsforhold indenfor børn- og ungeområdet i socialforvaltning, i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, i Studenterrådgivningen, med projektledelse og som konsulent indenfor familieområdet.

Hvad tæller for mig …

Jeg hylder diversitet, at der er plads til forskellige vinkler, at vi kan lære af polariteter og inddrage det, der måske har været marginaliseret i vores forståelse. Jeg holder af kreative tilgange, hvor vanetænkning udfordres og vi opnår en dybere forståelse., som både kan føles ny og alligevel velkendt.

I mit arbejde bruger jeg “mig selv”. Jeg går op i at have en praksis, der kan være til gavn også når livet går op af bakke. Jeg indsamler, afprøver og udveksler fortløbende teori og metode, der kan inspirere og anvendes. Jeg holder af at udveksle med både fagfæller og andre fag. Jeg deltager løbende i internationale konferencer og summits - helt konkret at kigge ud over mine egne grænser.

Nogle af de aktuelle inspirationskilder

Her er et udpluk af, hvad jeg pt. inspireres af:

Sarah Peyton, som udforsker det neuroaffektive felt, og bl.a har lært mig om betydningen af “ubevidste loyalitetskontrakter”.

Elena Veselago fra Rusland, hvor hun har et institut med uddannelse i systemisk opstilling. Hun holdt et oplæg om “how to read the field”, som gav mig flere aha-oplevelser, som vil få betydning i mit videre arbejde.

Joan Halifax med sin bog “Standing at the Edge”, som fx kommer ind på faldgruberne, når vi arbejder i felter, der udfordrer vores følelser og medmenneskelighed.

Debatten om resiliens, hvor det der før blev set som noget værdifuldt, også kan lukke af for sårbarhed, og betydningen af at mærke sig selv og passe på sig selv. En styrke, som kan blive for meget af det gode, og som skal balanceres.

Meget mere vil følge, når jeg her fra maj/juni 2022 kommer i gang med at blogge.